Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Konfirmander

Salmer og konfirmander - Tag det sorte kors fra graven

Tårnborg Kirkes konfirmander havde temadag om påsken en lørdag i marts, hvor de blandt andet fik til opgave at illustrere salmer ved at rive papir og lave billeder på denne måde. Påskesalmen "Tag det sorte kors fra graven" illustrerede konfirmanderne på denne flotte måde.

 

Sort kors og lilje

1. Tag det sorte kors fra graven!
Plant en lilje, hvor det stod!
Ved hvert skridt i dødninghaven
blomster spire for vor fod!
Englevinger på vor grav
for den brudte vandringsstav!
Palmefugl for askekrukke!
Frydesang for hule sukke!

 

Solen der sortner2. Solen sortned, da han blegned,
Som for os udgød sit blod,
graven lyste, mørket segned,
da forklaret han opstod.
Ton, vor lovsang, højt i sky,
sødt i påske-morgengry:
Jesus Kristus er opstanden!
Evig lever Guddoms-manden!

 

Marie Magdalene3. Se Marie Magdalene!
Hænder nys hun vred i gru,
sukked, til at røre stene:
Hvor, ak, hvor er Herren nu?
Se, af øjets tåreflod
morgensolen mildt opstod.
I den grav, hvor han har hvilet,
hun har fundet englesmilet.

 

Helgengrave4. Brister, alle helgengrave!
Herrens røst i dæmring sval
lyder i de dødes have,
skaber lys i skyggedal.
Herren kalder, men ej nu:
»Synder! Adam! hvor er du?«
Sødt det toner, engle tie:
»Her er Frelseren, Marie!«

 

Guddomsmanden5. Ja, han er her, Guddomsmanden!
Sprængte er nu dødens bånd!
Han er visselig opstanden,
og hans ord er liv og ånd!
Nu en forårsmorgen skøn
rinder op for os i løn,
og, som påskesalmen klinger,
vokser sjælens fuglevinger.

 

 

Konfirmandtræf

Konfirmander

Band

Tirsdag den 2. februar skulle vi til Konfirmandtræf i Roskilde Domkirke. Vi kørte med bus fra Tårnborg Præstegård efter at have spist. Kirken var meget stor, og da vi endelig kom indenfor i kirken, blev vi delt ud på hold. Fordi der var så mange konfirmander i kirken, var vi sammen med en klasse fra Roskilde. Vi skulle ud til nogle forskellige poster, som alle handlede om håb. For eksempel kunne man tænde et lys, og man kunne slå på en boksebold, hvis der var noget, der ikke var som man havde håbet. Vi hørte nogle forskellige historier om hvordan kongerne blev begravet, og til sidst var der gudstjeneste, hvor vi hørte forskellige sange fra et band. Det var faktisk meget sjovt, også fordi der rendte munke rundt i kirken.

Den munk som ledte os rundt i kirken hed Charles. Det var dejligt at der var så mange andre unge mennesker i kirken, der også skal konfirmeres. Der hang en stor due i kirkeloftet. Den var lavet af nogle fjer, hvor der var skrevet håbsønsker på af nogle konfirmander blandt andet os.

Skrevet af Magnus og Malte