Historie

Kirkens historie

Kirken er rejst omkring 1200 i tilknytning til det kongelige slot Tårnborg, som lå på højen nordvest for kirken.

Omkring slottet har der ligget en ladegård og en anseelig boplads med mange huse.

Marsk Stigs rev, der strækker sig ud i Noret sydøst for kirken, fremtræder som en udmærket læmole eller skibsbro for havnen ved den middelalderlige boplads, hvor Tårnborg dengang blomstrede som en rig og livlig handelsplads.

Kongebreve, som er udstedt på Tårnborg første gang i 1254 og igennem de efterfølgende 100 år, fortæller, at kongerne har brugt Tårnborg og ført regering herfra i den tidlige middelalder.

Med tiden mistede Tårnborg sin betydning, forholdene ændrede sig politisk og militært, skibsbygningen udviklede sig - normannerskibet »Koggen« kom til.

Denne skibstype var betydeligt større og stak dybere end de hidtidige vikingeskibe, og der var ikke vanddybde nok til, at koggen kunne sejle over Noret. Handelen kom til at foregå ved Korsør, hvor koggerne lagde til. Dette var årsagen til, at handelspladsen omkring slot og kirke helt af sig selv flyttede til Korsør.

Slottet blev revet ned i perioden 1350-1425, og Tårnborg Kirke lå alene tilbage i bunden af Korsør Nor.

Ejerforhold
Kirkens ejer og tilhørsforhold har været noget omskiftelige. Oprindelig tilhørte kirken kronen. I 1774 blev Chr. Eggers pa Dyrehovedgard ejer af Tårnholm og overtog samtidig kirken. Chr. Eggers døde i 1795. I den efterfølgende periode vekslede ejerforholdet mellem de omliggende godser. I 1867 kom kirken igen tilbage til Tårnholm, som ejede den indtil 1925, hvor den daværende ejer overdrog kirken til sognet. Kirken overgik således fra privateje og blev selvejende.

Præsteforhold
I kirkens tidlige tid var Korsør Kirke annekteret til Tårnborg Kirke. Senere blev rollerne byttet om, allerede inden reformationen blev Tårnborg sogn annekssogn til Korsør med samme sognepræst. Dette forhold varede indtil 1949, hvor sognet blev selvstændigt med egen sognepræst.

I våbenhuset er der ophængt præstetavler med præsterækken fra reformationen og indtil nu.

Kirkebygningen
Den oprindelige kirke bestod af et skib og et kor, bygget i romansk stil. I tidliggotisk tid blev koret forlænget mod øst med et hvælvingsfag. Derefter blev der indbygget gotiske hvælvingsfag i kirken samt bygget sakristi til.

Pa skibets yderside mod vest og syd kan der i dag konstateres en udsmykning bestående af en rundbuefrise.

Mandsindgangen og en mindre præsteindgang var i kirkens sydside. Indgangen til kvinder og børn var i skibets nordside.

Senere - omkring 1400 - blev tårnet bygget til. Hovedindgangen til kirken flyttedes til tårnet, og de tre oprindelige indgange blev tilmuret.

I 1847 blev der foretaget en større reparation. Herunder blev de oprindelige, højtsiddende romanske vinduer tilmuret, og de nuværende store spidsbuede vinduer udhugget. I nyeste tid er foretaget gennemgribende restaureringer af kirken såvel udvendig som indvendig. I denne forbindelse blev der fundet hidtil ukendte kalkmalerier i koret.

Præstegården
Tæt ved kirken ligger landbrugsejendommen »Tårnborggården«. Mange besøgende tror naturligt nok, at det er præstegarden - men præstegarden ligger et lille stykke vej fra kirken, neden for bakken - på Marsk Stigs Vej med Tårnborg Skole som nabo.

Da sognet blev selvstændigt i 1949 med egen præst, opstod behovet for en præstebolig. Menighedsrådet havde dengang tænkt sig, at boligen skulle ligge tæt ved kirken, men indsigelser fra myndigheder og fredning af området omkring borgbanken var årsagen til, at alle bestræbelser for at få præstegarden bygget i nærheden af kirken faldt til jorden. I stedet blev der købt en pæn stor grund pa den nuværende Marsk Stigs Vej, hvor den nye præstebolig blev opført og stod klar i 1954.

Dannebrogsmand Ole Nielsen, Halseby.

Veteran fra 3-års krigen 1848-1850.
På Tårnborg kirkegård, lige inden for lågen, der vender ud mod vest og Borgbanken stod i mange år en gammel gravsten, der var forsynet med et marmorkors øverst.
Gravstenen stod næsten upåagtet, og navn og inskription var næsten ulæseligt, men stenen var rejst over Dannebrogsmand Ole Nielsen, der var veteran fra krigen i 1848-50.
Ole Nielsen overlevede krigen, men blev efter sin død hædret med dette smukke mindesmærke, der foruden en marmorplade med hans navn og datoer, er prydet med et relief der forestiller en mortér.

Stenen har en del år været borte fra ”sin plads” lige inden for lågen, hvor den naturligvis ikke har haft sin oprindelige plads.
Men ikke desto mindre er der nok mange der har savnet stenen, med mindet om den gamle hædersmand. Men det bliver der nu rådet bod på.
Stenen kommer nu tilbage til Tårnborg Kirkegård.

Hvad er historien?
På Lokalhistorisk Arkiv i Korsør er samlet udførlige oplysninger om Ole Nielsens liv og familie, og også den krigerdåd der gjorde ham fortjent til at så rejst dette gravminde.

I Korsør Avis d. 12. april 1869 bringes følgende nekrolog:

Tømmermand Ole Nielsen på Halseby Mark er i løverdags efter længere tids sygelighed afgået ved døden. Han var soldat fra 1948 og deltog med hæder i alle 3 års felttog.
I affæren ved Mysunde den 12. september 1850 var han underofficer ved Dinesens batteri og gjorde tjeneste ved det halvbatteri, der kommanderedes af kaptajn Schou.
Da denne i begyndelsen af kampen faldt, overtog Ole Nielsen kommandoen, - og som det hedder i Vaupels skrift ”Krigen 1848-50”: ”han fortsatte skydningen indtil Dinesen ankom på pladsen og overdrog befalingen til løjtnant West”.
I Dinesens rapport fremhæves hæderlig Ole Nielsen, og kort tid efter affæren blev han dekoreret med Dannebrogordenens Sølvkors.

Det skal i denne forbindelse nævnes, at kaptajn Wilhelm Dinesen” var far til Karen Blixen.

Mindesmærket.
Efter begravelsen rejstes en gravsten/mindesten over Ole Nielsen, hvilket omtales i Korsør Avis den 19. juli 1869:

Den 6. juli indviedes et mindesmærke på Tårnborg Kirkegård, som sognets mænd har rejst over afdøde tømrer og Dannebrogsmand Ole Nielsen af Halseby, der udmærkede sig ved Mysunde i året 1850, idet han, da chefen faldt, overtog kommandoen over et halvbatteri og med kraft vedblev at beskyde fjenden.
En talrig forsamling af mænd og kvinder fra hele sognet overværede højtideligheden.
Monumentet, der er en sandstenspyramide, hvorpå der hviler et marmorkors, har på forsiden 2 marmorplader; på den øverste af disse er udhugget en morteer med kugler, omgivet af en laurbærkrans, og på den nederste den afdødes føde- og dødsdag.

På bagsiden læses følgende inskription:
        Sognets mænd have sat ham dette minde
        i ærkjendelse af hans hæderlige våbendåd
        ved Mysunde 1850.

Kirkens inventar og udsmykning

Krucifikset
Det store krucifiks over alteret er gotisk træskærerarbejde fra omkring 1350 - 1400. Krucifikset er udført i eg og Kristusfiguren er smukt middelalderligt træskærerarbejde med fine detaljer i figuren.

Altertavle
På væggen bag prædikestolen ser man den gamle altertavle. Tavlen er malet i 1880 af frk. G. Oxholm, datter af kammerherre Harald Oxholm pa Tårnholm.

Hun var hofdame hos dronning Louise, og det fortælles, at dronningen har bidraget med nogle penselstrøg. Altertavlen er malet pa lærred og forestiller Jesus som tolvars dreng i Templet.

Altersølv
Kalken er af nysølv og fremstillet i 1720 af den københavnske mester Jens Jensen Klitgaard. En sølvkande er nyindkøbt.

7-armet lysestage og malmstage
Den syvarmede lysestage pa alteret er af nyere dato.De to høje malmalterstager hører blandt kirkens ældste inventar.

Døbefonten
Døbefonten er vel det ældste stykke inventar i kirken. Den er formentlig fra det 13. århundrede og er udført i gotlandsk kalksten.

Døbefontens størrelse angiver, at den stammer fra den tidlige middelalder. Dengang foregik barnedåben ved neddykkelse i og opløftning fra vandet som et billede pa den gradvise død og drukning, og det nye menneskes tilblivelse pa dåbspagtens grund. Efterhånden gik man helt bort fra neddykkelse og nøjedes med overøsningen. Der blev lagt et fladt fad over døbefontens hulning, som vi ser det i dag. Messingfad, messingskål og messingkande med elfenbenshåndtag er fra omkring 1840.

Stoleværk og prædikestol
Det nuværende stoleværk og prædikestol kom ind i kirken i forbindelse med den omfattende restaurering i 1847, hvor kirkens inventar blev udskiftet.

Belysning
I 1965 fik kirken installeret elektricitet. Belysningen var de lampetter, der ogsa i dag udgør kirkens belysning.

Orglet
Orglet er et Starup orgel med 12 stemmer fordelt pa 2 manualer og pedal. Det blev indviet ved en festgudstjeneste den l. december 1974.

Lysgloben

Tårnborg Kirke har fået en lysglobe
Vi har ønsket os den længe, nu er den her – den blev taget i brug første gang ved lysgudstjenesten den første søndag i februar. Men hvad er en lysglobe? Og hvad skal den bruges til? Og hvorfor har den form som en globe? Formen er en globe, fordi den er symbol på jordkloden. Inde i midten af globen er der et stort lys, og rundt om den er der en krans med plads til 24 små fyrfadslys. På toppen af globen er der sat et kors.

Hvad skal vi med en lysglobe i kirken?
Lys er ikke bare lys, lys er liv. Tænk bare på hvordan vi i daglig tale bruger udtryk, hvor lys betyder noget andet og mere end bare lys. "Der gik et lys op for mig", "Hun så dagens lys" eller "Han førte mig bag lyset" – for bare at nævne nogle af de mest almindelige talemåder. Også Bibelen er fuld af steder, der taler om lys. Det første Gud skaber er lyset - ikke solen, ikke månen og stjernerne – men lyset. "Gud sagde: Der skal være lys! Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt". Sådan står der i Det gamle Testamente, 1. Mosebog. Også Det nye Testamente er spækket med steder, hvor Jesus taler om lyset, der skinner i mørket. Om sig selv siger han, at han er verdens lys. "Jeg er verdens lys", siger Jesus i Johannes evangeliet 8,12. Det er derfor, der står et stort lys i midten af lysgloben. Som et tegn på, at Jesus er verdens lys. Det store midterlys i lysgloben vil fremover altid være tændt, når vi fejrer gudstjeneste sammen.

Hvad skal den så bruges til?
Der står et lille stativ med fyrfadslys ved siden af lysgloben. Den der kommer til gudstjeneste kan tage et lys, tænde det ved det store midterlys og sætte det i lysgloben. Man kan også gøre det en hverdag, hvor man bare kommer forbi - kirken er normalt åben på hverdage fra kl. 8.30-15. Her kan man sidde lidt for sig selv, i det stille smukke rum, hvor der er højt til loftet. Og hvis man ikke har ord for sine inderste tanker, så kan man tænde et lys. Det kan så stå og lyse som en bøn for en, man tænker på; sig selv, en ven, en syg eller jorden vi lever på. Som lyset tænder bønnen et håb i verden. Et lys er tegn på kærlighed, håb og varme, og vores eget lys har betydning som lys for andre. Det er det, Jesus taler om i Matthæus evangeliet 5,14-16, hvor han siger: "I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker".

Men er det ikke noget katolsk noget?
Sådan hører jeg ofte folk spørge. Men lysgloben er faktisk ikke en katolsk opfindelse, selvom mange tror det. Den kommer fra Sverige, hvor den blev opstillet første gang i domkirken i Uppsala i forbindelse med generalforsamlingen i Kirkernes Verdensråd i 1968. Inden for de sidste 10 år kan man se den flere og flere steder i Danmark, både i gamle landsbykirker som vores, i nyere forstadskirker og i domkirker. Og der kommer stadig flere lysglober til, så der er nok ingen tvivl om, at det er en tradition, som er kommet for at blive.

Må den blive til gavn og glæde for vores sogn også.

Kirkeskibe

Tårnborg kirke har to kirkeskibe: et barkskib og et vikingeskib.

Barkskibet
Barkskibet bærer navnet »Kongen af Danmark« og tilhørte købmand og skibsreder Jørgen Kruuse, som lod skibet bygge i 1842.

Skibet sejlede over det meste af verden. Pa en rejse i december 1870 fra England til Danmark, kom det ud i hårdt vejr, hvor skibet blev svært havareret og totalforliste pa Jyllands vestkyst. Ved forliset omkom hele besætningen.

Modellen i kirken er udført i 1850 af kaptajn C.A. Egholm, der førte skibet i en årrække. Hans søn forærede modellen til Tårnborg Kirke, hvor den blev ophængt 12. november 1901.

Vikingeskibet
Vikingeskibet blev ophængt i kirken 1996.

Umiddelbart kan det synes mærkeligt at vælge et vikingeskib, men det er sandsynligvis den skibstype, som oftest har besejlet området ved kirken, dengang slottet, kirken og handelspladsen dannede et lille samfund. Vikingeskibet er bygget af en af sognets beboere, kommandør Ulrik Luckow i Stibjerg. Skibet er en model af Ladbyskibet og er bygget i overensstemmelse med vikingetidens særlige skibsbygningsteknik.

Kalkmalerierne

Nationalmuseets eksperter har i 1994-95 afdækket og restaureret malerierne i korbuen og i korhvælvene. De er malet i 1300-tallet og er sjældne og meget bevaringsværdige.

I korbuens sydside, til højre for alteret, er der en fremstilling af Jesu barndomshistorie. Forneden ses de svage rester af bebudelsen. Herefter følger en fremstilling af mødet mellem Maria og Elisabeth, der står i tæt omfavnelse.

Over den scene ses barnefødslen. Maria sidder pa et sengeleje med et ternet tæppe over sig. Bagved Maria ligger det lille Kristusbarn med glorie i en krybbe. Man aner den skæggede Josef og hovederne af et æsel og en okse.

Herefter følger en scene med Kristus som 12 årig i Templet. Den efterfølgende scene er en fremstilling af Kristus pa sin første skoledag.

I nordsiden af korbuen, til venstre for alteret, ser man en fremstilling af Kristi stamtræ (Jesse rod). Forneden er der medaljoner af kronede hoveder. Herover star der fire konger (profeter).

I korets østhvælving, bagved alteret, er der øverst i kapperne fire forskellige bladornamenter, og på selv slutstenen en syvbladet roset (Maria).

I midten af kapperne (nord og syd) er der malet liljer, som er Mariasymboler.

Endvidere er der et ornament bestående af tre cirkelrunde ottebladede rosetter, som formentlig skal opfattes som et treenighedssymbol.

Dekorationen med et viekors, der pa sin venstre side har et dødt træ og pa sin højre side et levende udsprunget træ rummer formentlig en enkel symbolik, der henviser til døden og livet.

I korets vesthvælving, foran alteret er der øverst malet et stort usædvanligt ornament med et livstræ, der danner et kors (Kristus). Ornamentet består desuden af en ydre krans (en regnbue), langs hvis inderside der er en strålekrans (solen). I sydkappen er der malet en ottetakket stjerne (Kristus) og en halvmåne (Maria).

Kirkegården og kapellet

Kirkegården er omgivet af en gammel middelaldermur og et stendige. Middelaldermuren strækker sig mod vest, mod syd og mod øst. Ældst er muren mod vest inklusive portalen. Mod nord, omkring den nyere del af kirkegarden, er rejst et dobbeltsidet stengærde.

Kirkegården er en typisk gammel og smuk landsbykirkegård, hvor slægtled pa slægtled er begravet. Således har også familien Oxholm fra Tårnholm, som i mange år ejede kirken, gravsted her. Det store familiegravsted indeholder en snes grave, og giver et tidsbillede af personerne pa Tårnholm.

Købmand og skibsreder Jørgen Kruuse har sit gravmæle lige øst for koret. Jørgen Kruuse blev født i Korsor og levede fra 1792 til 1877.Han prægede i høj grad livet og udviklingen i Korsor med sine mange aktiviteter og virksomheder. På et tidspunkt regnedes han for Danmarks største skibsreder med 24 skibe. Det er en model af et af skibsreder Kruuses skibe - »Kongen af Danmark« - der i dag hænger i kirken som et af de to kirkeskibe.

Kapellet
Kapellet med tilhørende servicebygning stod færdig i 1979. Udover selve kapellet rummer kapelbygningen faciliteter til brug for graver og menighedsråd samt et kølerum til henstilling af kister. Servicebygningen indeholder spise- og omklædningsrum, redskabsrum, oliefyr m.m.

Egetræerne

Dronningeegen
Til minde om dronning Margrethes halvtreds års fødselsdag den 16. april 1990 blev der plantet et egetræ - »Dronning Margrethes Eg« - på kirkegården i plænen på dens nordlige side og ikke langt fra Oxholmernes gravsted. Plantningen, som fandt sted ved en ceremoni den 11. november 1990, blev foretaget af folk fra sognet og en af dronningens mænd, chefen for flådestation Korsør. Også Korsør Garderforening deltog i ceremonien.

Flådeegen
Pa plænens nordre side, på linie med dronningeegen, blev der den 5. november 1998 med deltagelse af repræsentanter for kirke, menighedsråd og søværn plantet en flådeeg. Træet knytter sig til Englandskrigene 1801 - 1814 og flådens ran i 1807. Flådeegen kommer fra et af de skovdistrikter, der blev anlagt i 1807 for at skaffe egetræer til flådens genopbygning.

Tekst: Sognepræst Susanne Jensen og pastor emeritus Flemming Hansen 

Fotografier: Ulrik Luckow og Per Bak Jensen 

Tårnborg Kirke er en af de ældste bygninger i Korsør Kommune, og der er meget at fortælle om kirken og dens historie.

Ovenstående tekst giver en kortere beskrivelse af kirken.

Ønskes en mere dybgående beskrivelse, henvises der til bogen "Tårnborg Kirke" skrevet af Flemming Hansen og Ulrik Luckow. Den forhandles af Zachariassens Boghandel, Korsør Turistbureau, Korsør Bibliotek og Lokalhistorisk Arkiv, Korsør.