Løvfaldsturen 2015
Hyggeklubbens Løvfaldstur den 23. sept.
til Skovgårds Mølle og Bageri Turen startede i fint vejr, og da de sidste var stået på bussen, bød vores flinke chauffør os velkommen.
Han fortalte lidt om bussen og den vej vi skulle køre. Humøret var højt, og slikdåsen gik flittigt rundt.
Vi kørte fordi Espe og Borreby.
Vi nød den Sjællandske natur, og chaufføren var god til at fortælle om de steder vi kom forbi, selv "Bongo" i Dalmose fik et par ord med på vejen.
Da vi kom til Skovgårds Mølle, blev vi modtager af et par smukke påfugle, som spankulerede rundt om en meget gammel brødbil på gårdspladsen. Vi blev budt ind til kaffe med hjemmebagte boller, småkager og en lækker lagkage.
En meget talende bager fortalte om de mange gamle ting, der var på bageriet.
De bagte stadig sigtebrød på bestilling.
Efter kaffen gik man op på 1. sal, hvor der var et flot museum.
Tiden fløj af sted, og vi skulle hjem med bussen. På taget sad de før omtalte påfugle, og tog afsked med os.
På hjemturen kørte vi forbi Kirkerup og Sørbymagle. Vi kom omkring den nye omfartsvej, så vi fik set den flotte udsigt fra Vårby Bakke.
Tak til menighedsrådet samt Inge og Ulla, som havde tilrettelagt denne skønne tur til Skovgårds Mølle, den var virkelig et besøg værd.
Lydia og Åge